Hvad er CLP?

Farlige kemiske stoffer og produkter (kemikalier) skal klassificeres og mærkes. De skal også emballeres forsvarligt. I dag kender vi de orange faresymboler. Fremover ændrer disse form og fare. Eksempelvis faremærkningen for ætsende:

Aetsende-ny-og-gammel

En klassificering går ud på at klarlægge, hvilke farlige egenskaber et stof har. Når et stof er klassificeret og enten sælges rent eller i en blanding, udmønter dette sig i en mærkning, der fremgår af etiketten og sikkerhedsdatabladet. Formålet med klassificering og mærkning er at oplyse og advare brugeren om kemiske stoffers og kemiske produkters farlige egenskaber.

Reglerne omfatter både kemikalier der sælges til private, og kemikalier der bruges professionelt. Eksempler på kemikalier, der bruges af både private og professionelle er "rene" kemikalier som rensebenzin, eddikesyre og mineralsk terpentin. Dagligvarer som f.eks. maskinopvaskemiddel, klorrens og spray til imprægnering af læder og tekstil er også omfattet af reglerne.

Frem til 1. juni 2017 vil klassificeringen og faremærkning af kemikalier i EU komme til at ændre sig, da de skal leve op til det globale system også kaldet GHS. I EU kommer det til at ske under betegnelsen CLP, som står for Classification, Labelling and Packaging af Chemicals

CLP vil berøre alle, som fremstiller, sælger og bruger kemikalier. I praksis vil samtlige kemikalier ændre klassificering og mærkning. I første omgang ligger der et ansvar hos importører af kemisk stoffer og produkter samt leverandører for at få kemikalierne vurderet, klassificeret og mærket efter de nye regler. Samtidig skal de også sørge for, at få opdateret sikkerhedsdatablade.

I Danmark og i resten af EU-landene står de nye regler i forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Forordningen findes på dansk og den har direkte status som dansk lovgivning. Det betyder, at der ikke er udarbejdet en særlig dansk bekendtgørelse. CLP trådte i kraft 20. januar 2009.

 

New Pose 01

 t
    TUN    ·    Mediafarm    ·    Worklife    ·    Miljøstyrelsen